Sugar er en strikket jakke designet af Marianne Isager og redesignet af Helga Isager. Jakken er blevet redesignet flere gange og denne gang har den fået et kuppelærme som gør at den sidder godt.
Kit indeholder
Opskrift
200 (200) 250 (250) g Isager Trio fv Sage
250 (250) 300 (300) g Isager Merilin fv 41
Farverne skal ligge tæt på hinanden, da jakken strikkes med en tråd af hver kvalitet.
6 -7 små knapper – ca. 12 mm i diameter Maskemarkører
MÅL
S (M) L (XL)
Halv brystvidde 43,5 (49) 54 (59,5) cm
Længde fra ærmegab: 29 (30) 31 (32) cm
Ærmegabshøjde: 20 (21) 22 (23) cm
Hel længde: 51 (53) 55 (57) cm
Indre ærmelængde: 42 (42) 42 (42) cm. Ekstra længde lægges på, før udtagningerne starter.
KONSTRUKTION
Jakken strikkes nedefra og op, og alle m både til forstykker og ryg strikkes ud i et stykke.
VEJLEDENDE PINDE Nr. 3,5
Sukkertrøjen var oprindeligt en gave til Marianne Isager fra hendes tante Ella.
Trøjen var grøn dengang og Ella byttede sukkermærker for garn under anden verdenskrig. Deraf kommer navnet. Marianne Isager elskede trøjen så meget, at hun lavede en opskrift til den tilbage i 80’erne. Trøjen blev hurtigt en klassiker, særligt pga. det smukke, men simple, kabelmønster.